Fleetwood Mac indtager København
Fleetwood Mac har tidligere spillet i Danmark. Men de har aldrig været her med sangerinden Stevie Nicks (billedet) i front. Det bliver der dog lavet om på nu, for det legendariske poprock-band har planlagt et sjældent Danmarksbesøg. Fleetwood Mac er i øjeblikket på turné i USA, men til efteråret drager bandet på en Europatour under parolen 'Unleashed', som skydes i gang med et brag i Parken den 8. oktober.
Fleetwood Mac startede ud tilbage i 1967 og oplevede moderat succes indtil 1974. Men så kom der andre boller på suppen, da sangerinden Stevie Nicks og guitaristen Lindsey Buckingham kom til. Gruppen gik herefter nummer et på den amerikanske album-hitliste med det selvbetitlede album fra 1975, og slog sig efterfølgende helt op i verdenseliten med 'Rumours' fra 1977, som blandt indeholdt klassikere som 'Dreams', 'Go Your Own Way' og 'The Chain'.
I alt har Fleetwood Mac kastet hele 17 studiealbum ud af ærmet, seneste tilføjelse til diskografien kom i 2003, da de sendte 'Say You Will' på gaden.
Den kommende koncert bliver ikke foreviget for en fyldt Parken, da de øvre tribuner ikke vil blive taget i brug, ligesom der vil være siddepladser lige foran scenen. Og oktober-vejret taget i betragtning vil der selvfølgelig være tag på Parken.
Billetsalget starter på mandag den 15. juni på billetlugen.dk
Føj koncerten til din egen kalender HER.
Fleetwood Mac
Torsdag den 8. oktober
Parken, København Ø
Pris: 450 - 595 kr. + gebyr
Fleetwood Mac till Stockholm
Sonic Magazine
Fleetwood Mac till Köpenhamn
sydsvenskan.se
Fleetwood Mac kommer til Danmark
Concert-Concepts.com
FLEETWOOD MAC | PARKEN
Gaffa.dk
Fleetwood Mac kommer till Sverige
Aftonbladet.se
Fleetwood Mac für zwei Termine in Deutschland
Eventim.de
Legendarisk gruppe spiller i Parken
DRForside